31. januar 2012

CPH FASHION FESTIVAL + FASHION NIGHT OUT = FREE STUFF

I morgen starter Copenhagen Fashion Festival og det betyder gratis ting og konkurrencer i smukke København. Alle events kan ses her og jeg kan dårligt overskue dem, så mange er der. Costume, Eurowoman, Bazaronline, Elle og Storebælt har alle lavet nogle små artikler om hvordan og hvorledes - her kan I måske finde inspiration.

Fredag er der Fashion Night Out som jo virkelig er aftenen hvor man kan drikke sig en lille skid på, få lækre goodiebags og spise cupcakes på forretningernes regning. De deltagende forretninger kan ses her og for at gøre det lidt mere overskueligt, har jeg herunder samlet nogle af de steder man med fordel kan besøge mellem kl. 19 og kl. 21:

  • Just Female: Goodiebags til de første 50 gæster, 20% rabat på alle varer og forfriskninger.
  • Topshop: DJ Roham DaMirz (?), champagne og 20% rabat.
  • Zenz: Goodiebags og 20% på udvalgte varer. Meld din ankomst til heidi@zenz.dk.
  • Monki: DJ Nam Nam og 20% rabat.
  • Designers Remix: Søde sager, Vitamin Water og goodiebags. 
  • KASK: Drinks
  • ASH: Goodiebags og øller
  • Cos: Drinks

Hvis du kender nogle flere steder som har gode ting at byde på, så smid gerne lige en kommentar :-)

2 kommentarer:

  1. jeg fik intet scoret sidste år :( og i år kan jeg nærmest slet ikke overskue det! - hvorfor skal det også være så koldt? grr :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt sikkert koldt, men så må man tage den store jakke og vanterne på ;-) Fik scoret massere sidste år - der var gratis alkohol og cupcakes/snacks alle steder, god musik og et par goodiebags blev det også til!

      Slet