13. april 2011

Gratis pølser, kaffe og kage

Min tip-pusher Ditte (som her får et smækkys med på vejen :-*) har endnu engang fundet et godt arrangement frem - et hvor man kan få gratis pølser, kaffe og kage. Yay! Eneste minus er at det ligger i Rudersdal Tennisklub, så det er lidt nord på, men for jer der stammer deroppefra, er det jo en ideel grund til at besøge de gamle. Så kan I lige spise lidt gratis frokost, og slutte af med aftensmad (og rester i en tupperwarebøtte) hos de gamle.


Det hele finder sted i Rudersdal Tennisklub på lørdag kl. 12-15. Udover godt til maven, vil der også være tennisaktiviteter for nye og øvede, samt salg af tennisgear. Så hvis du ovenikøbet er vild med tennis, eller kunne tænke dig at komme i gang med at spille, kan du virkelig slå to fluer med et smæk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar