20. januar 2011

Gratis stand-up på Den Glade Gris

I aften skal jeg og nogle piger fra studiet på Den Glade Gris og se stand-up. Helt gratis! Eventen kaldes 'Open Mike på Den Glade Gris' og finder sted hver torsdag kl. 20. Man kan selvfølgelig være uheldig, at der er en komiker på som man ikke finder sjov, men chancen for at man ender med at tisse i bukserne af grin er ligeså stor. Og så er det jo herre gratis og en god chance for at komme lidt ud, på trods af at januarsalget har tvunget én (i hvert fald mig...) til at misbruge sit dankort. 
Man skal være 18 for at komme ind på Den Glade Gris, som ligger i Lille Kannikestræde nr. 3 og som sagt finder herlighederne sted HVER torsdag kl. 20. Jeg tror at jeg vil kigge forbi, hver gang de får en ny vært - tjek værterne og andet spændende info ud på den dertilhørende facebookside :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar